bahrain

Georg Jensen er dansk design

Ingen havde nok forestillet sig i sin tid, at den unge George Jensen, der startede som sølvsmed allerede som 14 årig, skulle ende som et af verdenshistoriens allerstørste formgivere og design ikoner. En visionær udvikler af et tidløst og meget dansk formsprog, der mere end 100 år efter det blev skabt, stadig er en uudtømmelig inspirationskilde for nye designere.

Året var 1904, da han åbnede sit eget værksted og allerførste butik I København. Tiden var en helt anden, verden var kæmpestor og Danmark lille bitte, men Georg Jensen havde både et talent og energi, der ville ud over landets grænser og helt frem i de forreste rækker og øverste lag i branchen. Hans mission lykkedes til fulde. Meget er sket siden, Georg Jensen er her naturligvis ikke mere, men hans firma eksisterer stadig og det gør både hans ånd og alle de unikke tanker omkring, hvad godt design er, også.

Arvesølvet er solgt

bahrainMan kan godt begræde, at firmaet Georg Jensen ikke længere af på danske hænder, men på den anden siden, kan det også betragtes som en naturlig udvikling, som allerede startede dengang Georg Jensen selv søgte ud og væk fra den lille andedam og selv lagde grunden for udlandets store interesse i hans arbejde. Firmaet er blevet solgt til Bahrain for en enorm sum til en gruppe investorer med base der. Denne gruppe ejer i forvejen flere af verdens største og mest populære brands indenfor luksus varer og de har foreløbig forstået, i bogstaveligste forstand, at forvalte arvesølvet på en fin måde.

Georg Jensen selv var international og det er størstedelen af firmaets kunder også i dag. Produkterne, der ikke bare omfatter guld- og sølvsmykker, men også ure, pynt til jul og påske og ting til bolig indretning, forhandles både i egne og andres butikker på internettet og over hele kloden. Efterspørgselen er enorm og nye ting udvikles løbende. Det fremragende håndværk og den enestående kvalitet, som Georg Jensen altid har repræsenteret bliver bevaret og medvirker til at fastholde placeringen i toppen af en ellers meget konkurrencepræget branche, der er i konstant udvikling.

Georg Jensen er stadig det samme

 

Når en kunde vælger lige denne skål frem for en anden, så skyldes det tit, at navnet Georg Jensen er garant for den ypperste smag og den allerfineste kvalitet, præcis som det alle dage har været. Hvis mesteren selv så, hvordan firmaet forvaltes i dag, ville han helt sikkert være meget stolt og tilfreds.

Georg Jensen var meget åben over for samarbejde med andre designere, kunstnere og sølvsmede. På trods af hans egne unikke kunstneriske evner, satte han en ære i, at se andres styrker og hjælpe dem til at udnytte dem fuldt ud. Faktisk var han en god støtte og mentor for mange igennem hele sit liv. Firmaet Georg Jensen fremstiller stadig flere originale designs fra mesterens egen hånd, men også meget af det andet som andre har fået lov at skabe under firmaets vinger igennem tiden. Nye kollektioner kommer også til, men ånden og stilen er fastforankret og meget dansk. Derfor er Georg Jensen design altid let genkendelig og eftertragtet.