gaver der glæder

Gaver skal glæde

Når det kan være så svært, at finde på den helt rette gave til en man holder af, så skyldes det først og fremmest, at alle gaver har en stor symbolværdi. Det skal altså ikke bare være noget lækkert og brugbart, som man forærer væk, men i høj grad også være noget, som viser omtanke og kærlighed. Særligt gaven til partneren, volder mange kvinder lidt kvaler. Vil man gerne være en god kæreste eller kone, så kræver det, at man kender sin partner indgående og udelukkende vælger en ting, som han med sikkerhed vil sætte pris på. Har I ikke helt den samme smag, så lad være med at være egoistisk, tænk mest på modtageren og indgå helst kompromisser.

Gode gaver til mænd

Der er tre kategorier af gaver til mænd, der hitter hos de fleste. Oplevelser, tøj og teknologi. Disse gaveideer til kæresten kan anskaffes på mange forskellige prisniveauer og plejer at vække begejstring.

Oplevelsesgaver er blevet meget populære de senere år. Manden der har alt og ikke mangler noget materielt, bliver glad for billetter eller gavekort. Her kan du enten selv lave et helt personligt kort eller købe et færdigt. Oplevelser kan spænde over alt fra biografture, middage, rejser, koncerter og events. Jo mere kreativt du vælger, jo bedre. Hvad med en ballontur? Eller en champagnebrunch serveret i Paris?

gaver der glæderIkke alle fra det stærke køn er lige optagede af at shoppe tøj, men det betyder bestemt ikke, at mænd ikke kan lide at være pænt klædt på. Bløde pakker er tit kærkomne, især når du vælger

100 % efter hans smag og ikke forsøger, at ændre alt for meget på hans personlige stil.

Teknologi kan være en vifte af ting. Der kommer hele tiden nye spændende og funktionelle ting på markedet, som mange mænd drømmer om at eje, men ikke bare sådan går ud og køber til sig selv. Det kan f.eks. være mobiltelefoner eller fladskærme. På business.dk er der tit inspirerende artikler om moderne gadgets, hvis du gerne vil blive klogere på dette omfattende emne. Ved tvivl, så allier dig med en af din kærestes nærmeste venner, der helt sikkert har styr på, hvad din bedre halvdel vil blive glad for.

Følg altid ønskesedlen – hvis der er en…

De allerbedste gaver, er lidt luksuriøse og meget overraskende. Se på, hvad budgettet kan bære. Luksus behøves ikke være dyrt, men de ting der koster lidt, er som regel dem, der giver mest glæde i længst tid. God kvalitet holder bare længere end billigt juks. Så køb hellere en enkelt gave, end en masse småting.

Er der en ønskeseddel, så følg den nøje. Der er helt sikkert seriøse overvejelser bag, når en mand vil have netop denne fladskærm eller vinterjakke. Gå derfor målrettet efter de ønskede ting og hold dig langt væk fra billigere alternativer.

Køb kun gaver de steder, hvor det er let at bytte og bliv aldrig skuffet, hvis det sker. Målet er jo, at glæde modtageren og det er ikke altid lige let.